Andres portrætter af Vincent

Vincent ankom til Paris fra Antwerpen i slutningen af februar 1886. Han flyttede ind hos Theo. Han havde ikke været i Paris i 10 år, og i løbet af de første uger "opdager" han impressionisternes arbejder. I farvehandlen, der tilhørte Julien Tanguy, kaldet Fader Tanguy af sine venner, mødtes alle de unge kunstnere. Tanguy solgte fra tid til anden malerier for nogle få francs, oh han erklærede, at enhver mand, der levede af mere end 50 centimer om dagen var en kæltring. Vincent, der sjældent brugte mere end det beløb, blev budt velkommen med åbne arme. Hos Tanguy mødte Vincent nogle af de kunstnere, der arbejdede i Cormons atelier: Èmile Bernard, Louis Anquetin, John Russel og Henri de Toulouse-Lautrec. I en periode på fire måneder kom Vincent også hver dag i Cormons atelier, hvor man malede og tegnede efter model. Han befandt sig dog åbenbart ikke godt, og blev ikke ret længe. Som én kunstmaler blandt andre, optrådte Vincent også som model for nogle af sine kammerater. Her ser du dem vi er bekendt med eksistensen af.




Pastel af Toulouse-Lautrec 1887


tegnet af Èmile Bernard


Vincent i diskussion med kritikeren
Félix Fénéon tegnet af Lucien Pissaro


oliemaleri af John Russel


Af Gauguin 1888


Gauguin ankom til Arles den 23. oktober 1888 og rejste 2 måneder senere.I Paris havde Gauguin beundret et stilleben med solsikker malet af Vincent, og han havde fået det, muligvis ved udveksling med et af sine egne malerier. Vincent skrev nu til Theo, at Gauguin anså de nye solsikkebilleder i Arles, for at være endda bedre end lignende arbejder af Monet. Det var også som solsikkemaleren par excellence Gauguin portrætterede sin ven i december 1888. De var spærret inde på grund af dårligt vejr og arbejdede side om side, Gauguin på portrættet af Vincent, mens Vincent malede solsikker - ganske karakteristisk ikke efter hukommelsen, men efter en buket i en vase ved siden af. Vincent havde ingen forestilling om, hvordan portrættet var, før end det var færdigt. Da Gauguin bad ham om at se det, blev Vincent forfærdet. "Det er jo mig, men det er mig som sindsyg!" Vincent var dybt såret - der var trykket på den røde knap. Få dage efter, natten mellem de, 23. og 24. december skete katastrofen.




Francis Bacon
Study for a Portrait of Van Gogh, 1957, Oil on canvas 152x 116, Tate Gallery



Paul Bartlett

Efter Vincent (linoleumssnit). Der er tradition for, at kunstnere lærer af gamle mestre eller hylder dem ved at genfortolke deres stil og motivvalg. I dette linoleumssnit har de direkte grafiske egenskaber udmøntet sig i en parallel til van Goghs pastost svungne penselarbejde. Der er kun brugt èn plade, som er skåret og trykt efter reduktionsmetoden, som kan bruges både til linoleums- og træsnit. Man skærer simpelthen mere og mere væk for hvert trykt farve. Tryksværten er valset tykt på, og overtrykkene har skabt nogle interessante områder, hvor der er sket en brydning af farven.


Billedet er en gengivelse af forsiden af det franske ugeblad "Les hommes d'aujourdhui" (vor tids mænd). Udkom august 1891. Det firesidede blad indeholdt maleren Émile Bernards nekrolog over sin ven og denne tegning efter et selvportræt af Van Gogh med den store stråhat. Det var gennem denne tegning, at van Goghs nu så berømte fysiognomi først blev bekendt omkring i verden. F.eks var portrættet af Van Gogh i Politikken 26 marts 1893 i anledning af den forestående udstilling i "Den frie" en gengivelse af Bernards her afbilledede tegning. (privateje).