Auvers-sur-Oise

  1. Kort over Auvers
  2. Byen
  3. Kirken
  4. Floden
  5. Maleri
  6. Vincents værelse
  7. Auberge Ravoux
  8. Dr.Gachet
  9. Adeline
         Auvers-sur-Oise. er byen hvor Vincent van Gogh boede de sidste          70 dage af sit liv.

Beboerne i Auvers virker til at være rigtig stolte af deres mest kendte besøgende nogen sinde. (mere end man kan sige om indbyggerne i Arles -de af jer der har været i Arles vil vide hvad vi mener).

Over hele Auvers hænger der billeder, placeret på de steder Vincent van Gogh har malet pågældende billede, (der hænger også billeder af Cèzanne's) Vi har været en tur rundt i byen, og set på de steder Vincent har malet..

Billedet til venstre, er Vincents dødsmaske, tegnet af doktor Gadchet.

     Vincent's & Theo's grave

Billedet til venstre er fra kirkegården i Auvers-sur-Oise, og er Vincent's & Theo's grave. Vincent ligger til venstre. Det var en stor oplevelse at være der, især fordi vi har studeret Vincent van Gogh i lang tid. Vi har lige lagt en solsikke på hans grav.

Som i Nuenen har de lokale myndigheder oprettet et center; som dirigerer den besøgende til Ravoux's café, rådhuset, Dr. Gachets hus, kirken og den sti, som fører op til den åbne slette, hvor hveden stadig vokser, og hvor de sorte krager stadig kredser rundt på himlen. Indenfor kirkegårdsmurene leder et skilt den besøgende frem til graven, men det er ikke det oprindelige gravsted. Da 15-års perioden udløb i 1905, bekostede Dr. Gachet et nyt gravsted i nærheden af den nordlige mur; hvor han og Paul overvågede, at Vincents jordiske rester blev gravet op og igen begravet.

I 1914, samme år som Vincents breve blev publiceret, besluttede Jo, at Theo skulle flyttes fra Utrecht og begraves ved siden af den bror; han havde elsket så højt. Dr. Gachet var på det tidspunkt død, men Paul var til stede ved ceremonien. Jo tog en gren fra en vedbend i Dr. Gachets have og plantede den i den nygravede jord. I løbet af hundrede år er den vokset. I dag rejser to identiske gravsten sig fra et enkelt, grønt tæppe af den plante, som Vincent altid havde holdt mest af.

     The Ravoux Inn

Billedet til venstre er The Ravoux Inn. Det var her Vincent boede i Auvers-sur-Oise. Vincent havde et meget lille loftværelse (værelset ses andet sted på denne side.) Værelset ligger der hvor man kan se tagvinduet.