Her ser du Vincent med ryggen til, i samtale med Bernard uden for Bernard's forældre's hjem i Asniérs i 1886
Èmile Bernard
(1868-1941)

I Paris efteråret 1886 mødte van Gogh, i Cormons atelier, den kun 18 år gamle Bernard, samt en del andre studerende bl.a. Louis Anquetin og Toulouse-Lautrec. Bernard og van Gogh blev nære venner efter et besøg hos Pére Tanguy, og Van Gogh besøgte ofte Bernard hos hans forældre i Asniérs.

 

 

 

 

 

 


Det var desuden Bernard, der i vinteren 1887
inviterede
ham til, at deltage i en udstilling sammen
med den gruppe af unge kunstnere, der kaldte sig
"impresssionistes du petit boulevard".
Bernard blev foruden maler også kunstteoretiker og digter.
16 år gammel begyndte han på Ècole des Beaux-Arts i Paris. Gennem sine venskaber med bl.a. van Gogh og Gauguin blev han en nøglefigur inden
for de forskellige former for symbolisme, der prægede
fransk kunst i de to sidste årtier af 1800-tallet.

Bernard malede i Pont Aven og dannede med andre medlemmer af denne skole synthetismen, samtidig med at han havde venskabelige forbindelser med Les Nabis. Hans kunst fra disse år er præget af stærke farver og kraftfulde former, omgivet af sorte konturer. Motiverne er ofte figurer i landskaber, et karakteristisk træk for tidens kunst. I slutningen af februar 1888 rejste van Gogh til Arles, og Bernard nåede aldrig at besøge ham dernede, han havde simpelthen ikke penge til rejsen. Gennem breve fulgte Vincent dog levende med i alt hvad der foregik i Pont Aven. Gauguin, som Vincent beundrede meget, havde stor indflydelse på Bernard, og de tre udvekslede malerier. Van Gogh var især glad for et selvportræt, der forestillede den unge kunstner "nøjagtig som man kunne se ham i sit hjem".

Det lykkedes dog ikke for van Gogh at give den yngre mand gode råd. Van Gogh tog sig i agt for den "abstraktion", som praktiseredes i Pont Aven, og da Bernard i december 1888 sendte ham fotografier af nogle af sine malerier med religiøse motiver, afskrev han dem som urealistiske og rigtig elendige(se brev B21). Bernard holdt dog aldrig op med at beundre van Gogh, og efter van Goghs død bidrog Bernard til at befæste hans navn, dels gennem en udstilling i 1892 dels gennem en brevudgivelse.