Biografisk oversigt

1853    Vincent Willem van Gogh fødes 30. marts i Groot Zundert, Holland, som søn af præsten Theodorus van Gogh (1822-85) og dennes hustru Anna Cornelja, født Carbentus (1819-1907). De giftede sig 21 maj 1851.

1855    17 Februar, Vincent's søster, Anna van Gogh, bliver født.(† 1930)

1857    1 maj , Vincents bror, Theodorus (Theo) van Gogh bliver født. († 1891)

1859   16 marts, Vincent's søster, Elisabeth (Lies) van Gogh bliver født. († 1936)

1862   16 marts, Vincent's søster, Wilhelmien (will) van Gogh bliver født. († 1941)

1864-66 1 oktober, Vincent van Gogh indskrives ved Provilys kostskole i Zevenbergen. Tidlige tegninger.

1866-68 3 september, elev ved Rijks Hogere Burgerschool Willem II Tilburg; forlader skolen i marts, derefter en tid hos sine forældre i Groot Zundert.

1867    17 maj, Vincent's bror, Cornelis (Cor) van Gogh, bliver født. († 1900)

1868   Marts forlader Vincent van Gogh, skolen i Tilburg, og vender hjem til sine forældre i Zundert.

1869      30 juli, ansættes ved det internationale kunsthandleffirma Goupil & Cie's filial i Haag, grundlagt af Vincents onkel, Vincent van Gogh (1820-88). Han arbejder for Hermanus Tersteeg (1845-1917). Vincent blev indlogeret hos Roos familien ( Lange Beestenmarkt 32).

1871    Vincent van Gogh's familie flytter til Helvoirt ( Torenstraat 47).

1872      Brevvekslingen med Theo begynder.

1873      1 Januar, Theo ansættes ved Goupils filial i Bruxelles, denne filial havde tidligere ejet af Vincent's onkel Henrik (Hien) van Gogh (1814-77). Vincent overflyttes til firmaets afdeling i London, hvor han udvikler en stærk religiøsitet, til dels som en reaktion på en uigengældt forelskelse i sin pensionatsværtindes datter.

1874      Van Gogh overflyttes til sit firmas filial i Paris, hvor han arbejder fra oktober til december; hvorefter han igen sendes til London.

1875      Sendes i maj igen til Goupils afdeling i Paris.

1876      Afskediges fra Goupil. Får april ulønnet stilling som lærer ved en skole i Ramsgate, i det sydlige England. Bliver i juli lærer ved en skole i Isleworth.

1877      Bor i januar hos sine forældre, der er flyttet til Etten. Kommer derefter i boghandlerlære i Dordrecht. Flytter i maj til Amsterdam, hvor han bor hos sin onkel, Johannes van Gogh (1817-85), der er viceadmiral og kommandant for byens havn. Studerer græsk og latin hos en privatlærer med henblik på at blive optaget som student ved universitetets teologiske fakultet.

1878      Opgiver sine studier i juli og flytter først til forældrenes hus i Etten, derpå til Laeken, i nærheden af Bruxelles, hvor han optages på den evangeliske skole. Begynder i november at arbejde som prædikant for de fattige i det belgiske minedistrikt Borinage.

1879      Arbejder i seks måneder som missionær i Wasmes, Belgien, men afskediges af kirkerådet på grund af sin for fanatiske religiøsitet.

1880      Begynder at tegne seriøst med henblik på en karriere som kunstner. Flytter i oktober til Bruxelles, hvor han på egen hånd studerer perspektiv og anatomi. Understøttes økonomisk af Theo.

1881      Flytter tilbage til sine forældre i Etten. Uigengældt forelskelse i sin kusine, enken Kee Vos-Stricker. Brud med forældrene, bl.a. over religiøse spørgsmål, i december. Flytter til Haag.

1882      Studerer kortvarigt akvarelmaleri hos den fremtrædende maler af Haag-skolen, Anton Mauve (1838-88), som er gift med hans tante. Flytter sammen med den 32-årige Christine ("Sien") Hoornik. Udfører mange tegninger og akvareller - både figurstudier og landskaber.

1883      Forlader i september Sien i Haag og tager til provinsen Dren the, men rejser i december til Nuenen, hvor hans far har fået embede, for at bo hos forældrene.

1884      Udfører i Nuenen akvareller og oliestudier, bl.a. af vævere. Læser om Eugéne Delacroix's (1798-1863) farver.

1885      Maler Kartoffelspiserne i Nuenen. Faderen dør i marts. Tager i november til Antwerpen, hvor hans udtalte interesse for japanske træsnit begynder.

1886      Er i januar-marts indskrevet ved Kunstakademiet i Antwerpen. Ankommer tidligt i marts til Paris, hvor han bor sammen med Theo på Montmartre i de næste to år. Følger om efteråret i nogle måneder undervisningen i Fernand Cormons atelier. Kommer jævnligt i farvehandleren Julien Tanguys (1825-94) butik, hvor han møder kunstnerne Paul Signac (1863-1935) og Emile Bernard (1868-1941), der bliver hans venner.

1887      Arrangerer tidligt på året udstillinger af sine egne malerier og af sine japanske træsnit i Café Le Tambourin. Maler sammen med Paul Signac i forstaden Asrnéres og påvirkes stærkt af Signacs pointillisme. Bliver ven med flere kunstnere af avant garden, bl.a. Henri de Toulouse-Lautrec (1864-1901) og Louis Anquetin (1861 - 1932). Arrangerer udstilling af sine egne og vennernes arbejder i en restaurant. Bliver ven med Paul Gauguin (1848-1903).

1888      Tager i februar til Arles. Flytter i september ind i "det gule hus", som han har lejet på place Lamartine. Gauguin ankommer til Arles i oktober. Den 23. december bryder van Gogh sammen og skærer en del af sit venstre øre, som han giver til en prostitueret på et af byens bordeller. Han indlægges dagen efter på hospita let i Arles. Gauguin tager bort.

1889      Tilbringer de første måneder af året skiftevis på hospitalet og i sit hus. Har flere anfald, der diagnosticeres som epilepsi. Indskriver sig i maj på sindssygehospitalet Saint-Paul-de-Mausole ved den nærliggende landsby Saint-Rémy hvor han er indlagt i et år.

1890      Tager i maj til Paris og få dage efter til Auvers-sur-Oise, hvor han er under opsyn af lægen Paul-Ferdinand Gachet (1828- 1909). 27. juli påfører van Gogh sig et skudsår i maven og dør to dage efter, med Theo ved sin side, d. 29. juli, kl. 1.30 om morgenen. Han begraves i Auvers den følgende dag.

1891      Theo van Gogh dør den 25. januar. i Utrecht.