Kunsteksperter og falske van Gogh

På den fornemme Victoriastrasse i Berlin åbnedes i 1927 Kunstgalerie Otto Wacker, et firma med planer om salg af verdenskunst og udgivelse af kunsthistoriske bøger. Blandt galleriets åbningstilbud var flere malerier af van Gogh, som på det tidspunkt var begyndt at blive et investeringsobjekt. Galleriet solgte pænt af billederne, som suppleredes op med nye hele tiden.

Den hollandske kunsthistoriker J.-B. de le Faille havde længe arbejdet på et oeuvre-katalog over van Goghs produktion, og de det fire-binds store værk udkom i efteråret 1928 var medtaget 30 ukendte van Gogh-arbejder, alle med en proveniens førende tilbage til kunsthandler Otto Wacker. Og kun til ham. Kunsthandlere går ofte stille med dørene, farer sjældent på og anmelder kolleger. Men informationer har det med et spredes hurtigt i branchen. Derfor kom det også le Faille for øre, at de to ejere af det kendte Galerie Paul Cassier, ligeledes beliggende i Victoriastrasse, havde fået tilbudt fire van Gogh-malerier ef Otto Wacker, men et de begge havde erklæret dem for grove forfalskninger. Det fik le Faille til et foretage grundigere undersøgelser, og nogen tid efter forelå fra ham den foruroligende meddelse, et han stillede sig tvivlende over for ægtheden af de fra Wacker hidrørende 30 'van Gogh'-arbejder.

Le Failles indrømmelse blev naturligvis en sensation i pressen, men Otto Wacker fastholdt, at billederne var ægte og at han havde erhvervet dem fra en aristokratisk russisk familie. Ægtheden blev bakket op af andre eksperter, bl.a. van Gogh-'kenderen' Meier-Graefe, kunstkritiker ved Frankfurter Zeitung, kunsthistorikerne Rosenhagen og Blumenreich m.fl.

Politiet fik imidlertid interessere for sagen, og de virkelige kunstkendere begyndte nu også at blande sig, ligesom flere af Wackers kunder krævede pengene tilbage. Blandt de 30 malerier var der fire selvportrætter, mens øvrige var landskaber og opstillinger, alle i van Goghs vante stil. Kunderne havde i de fleste tilfælde været andre kunsthandlere, der så havde solgt billederne videre. I en pressemeddelelse oplyste Wacker, at han ville retsforfølge le Faille og alle, der viderebragte dennes beskyldninger. Wecker fik endnu en 'ekspert', konservatoren Mijnheer de Wilt, til et udtale, at billederne var ægte, idet denne fastslog, at de var malet for mere end 30-35 år siden, på et tidspunkt, hvor ingen ville finde på at forfalske van Gogh.

Der blev efterhånden ro om sagen, men den 4. september 1931 rejstes pludselig sigtelse mod Otto Wancker for bedrageri ved i årene 1925 til 1928 et have solgt 30 malerier til en gennemsnitspris af over 10.000 mark, billeder der alle havde givet sig ud for et være originale værker af Vincent van Gogh. Undersøgelser godtgjorde, et både Wacker selv og flere i hans familie var malere og konservatorer, og at der hos en af dem var fundet et påviseligt falsk van Gogh.

 

 

 

 

 

 

 

 

Eksperterne uenige

Retssagen mod den 33-årige Otto Wacker begyndte i Berlin den 6. april 1932, og blandt vidnerne var kunsthistorikeren le Faille, kritikeren Julius Meier-Graefe, adskillige andre kendte eksperter, Wilhelm Vincent van Gogh (van Goghs nevø, søn af Theo van Gogh), en direktør fra det berømte New Yorkgalleri Wildenstein & Co, samt den danskfødte maler Emil Nolde. 'Eksperterne' var i retten vildt uenige. Le Faille, der i sin oeuvre-fortegnelse først havde erklæret alle 30 malerier for ægte og derpå udsendt en erklæring om, et de var falske, stod nu frem i retten og fortalte, et han ved nærmere eftertanke mente, et fem af malerierne alligevel var ægte. En ekspert talte om van Goghs slagskygger på dennes solskinsbilleder, en anden, at han aldrig havde set slagskygger på van Goghs billeder. Vidneafhøringen af eksperterne efterlod den helt store forvirring, som faktisk ikke rigtigt kunne bruges til noget. Men tilsyneladende troede retten mest på konservator Ruhemann fra statens preussiske museer, der ved røntgenundersøgelser havde fastslået en markant uoverensstemmelse mellem de 30 'falske' og de garanteret ægte', der var undersøgt. Retten fandt Otto Wacker skyldig og idømte ham et års fængsel. Ved næste retsinstans blev straffen imidlertid sat op til et år og syv måneder, en bøde på 30.000 mark, samt tre års fortabelse af borgerlige rettigheder. Wacker nægtede til det sidste sin skyld, og man fandt aldrig ud af, hvem der havde malet billederne.

 

 

I 1931 idømtes tyskeren Otto Wancker et år og syv måneders fængsel for at have solgt 30 van Gogh-forfalskninger. Her er et udvalg sat frem i retten.
Næste side