Tetzen-Lunds van Gogh-Løg

Grosserer Chr. Tetzen-Lund (1852-1936) havde gennem årene erhvervet sig en fornem samling af danske og udenlandske topnavne. Gauguin, van Gogh, Renoir, Cézenne, Manet, Monet, Henri Rousseau, Matisse, Toulouse Lautrec var nogle af dem. To af de bedste var Henri Matisses Portræt af Madame Matisse, 1905, et billede i olie og tempera, samt Pablo Picassos gouache og akvarel Omfavnelsen, ligeledes fra 1905. Begge solgtes i sin tid fra Tetzen-Lunds auktioner, første i 1934, det andet i 1936, og tilhører i dag Statens Museum for Kunst.

Tetzen-Lund havde også anskaffet sig et maleri signeret Vincent, købt for et være et ægte arbejde af van Gogh. Les Oignons, 'Løgene', hed det, og var i 1919 købt i udlandet for et beløb svarende til ca. 6.500 kr. På Tetzen Lunds store auktion i 1934 fik billedet 'hammerslag' på kun 1.000 kr., men blev i realiteten tilbagekøbt. På hans efterfølgende dødsbosauktion i 1936 var billedet imidlertid ikke med, og det fortælles, et hans husbestyrerinde havde fået det som gave. Det forholdsvis lille maleri, 34x42 cm, dukkede så op igen i 1973 i Kunsthallen i København, hvor det solgtes som ubekendt for 4.800 kr. til en dansk kunsthandler. Denne solgte det videre til en udlænding, som lige siden har rejst verden rundt for et få det anerkendt som ægte van Gogh. Men indtil nu er det ikke lykkedes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Litograflærlingenes practical joke

Også den svenske kunsthandler Fritz Bülow har prøvet at farte rundt efter en van Gogh-ægthedserklæring, til museer, auktionshuse m.m. Hen havde nemlig en farvelitografi, som også var signeret Vincent, et landsbymotiv med røde hustage, direkte efter et af van Goghs kendte malerier. Ingen kunne fortælle ham noget om billedet, hvorfor han fik kunstkritikeren Gunner Jespersen til et omtale sagen i Politikken den 8. august 1988. Det resulterede i en venlig opringning fra en ældre dame, der påstod, at det var lavet i 1940'erne på Gutenberghus af to litograflærlinge, den ene hendes svoger. Den slags er jo bare pragtfuldt. I øvrigt er van Gogh til alle tider blevet kopieret og forfalsket, men det meste er af en ubehjælpelig kvalitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette Vincent-signerede maleri, 34x42 cm, havde i mange år tilhørt storsamle-ren Tetzen-Lund, der i 1919 købte det som en ægte van Gogh. I dag har kunsthandlere stort besvær med at få det erklæret ægte.
I 1940'erne havde to litograflærlinge fra Gutenberghus moret sig med at fremstille denne 'van Gogh'-litografi, som senere gav eksperter problemer. Originalmaleriet, som er usigneret, var i 1893 udstillet på Den Frie i København sammen med 28 andre van Gogh-billeder og har siden 1903 tilhørt museet Ateneumin Taidemuseo i Helsingfors.

Ovenstående er fra bogen: "Kunst og kunstforfalskning" Artikelforfatter:
Preben Juul Madsen