Stråtækte huse i Saintes-Maries.
(Saintes-Maries 1888)
Cottages at Saintes-Maries
PRIVATSAMLING, USA
Olie på lærred. 36,5x44

De la Faille 420

UDSTILLINGER: Den frie Udstilling, København 1893, no. 178; Stedelijk Museum, Amsterdam 1905, no. 150 SAMLINGER: J. van Gogh-Bonger, Amsterdam; Paul Cassirer, Berlin; Ernst Goldschmidt, København; Chr. Tetzen-Lund, København

I nogle dage i juni 1888 opholdt van Gogh sig i Saintes -Maries-de-la-Mer ved Middelhavet. Han malede et par mariner og et billede af landsbyen med kirken og fæstningen. Desuden udførte han nogle tegninger af byens stråtækte huse - et motiv, van Gogh syntes var smukt, og som han flere gange i livet var optaget af. Det mindede ham om hans nordiske Holland.

Efter hjemkomsten til Arles malede han et billede efter en tegning af en gade i landsbyen. På Den frie Udstilling 1893 var der udstillet et billede med titlen »Landsbyen Sainte Marie. Provence«. Det må have været enten van Goghs udsigt over landsbyen Saintes-Maries eller hans billede af landsbygaden med de stråtækte huse.
På grund af den klare stedsangivelse i titlen har det været det mest nærliggende at antage, at det var det førstnævnte billede, der var med på udstillingen i København. For ganske nylig er der imidlertid dukket en hidtil ukendt anmeldelse op fra en dansk provinsavis, Aalborg Stiftstidende, hvor den anonyme anmelder giver en skildring af et unavngivet billede, der kan passe på »Stråtækte huse i Saintes-Maries«. Anmelderen, der analyserer billedet som et eksempel på et »symbolistisk« landskab, skriver: »Der er et Billede, som forestiller to Rækker af Smaahuse med en smal Gade imellem.

Der er intet levende Væsen noget Sted at opdage, næppe et Vindue skimtes under Tagskæggene, der sænke sig ned over Murene, næsten helt ned mod Jorden.
Men fra alle Skorstene staa der snorlige fine Røgsøjler op i den grumset-gule Luft. Kunstneren har sagtens ved dette Billede villet udtrykke Menneskenes Snæversynethed. Røgen fra Skorstenene skal sige, at der bo Mennesker i disse Huse, og naar der ingen Mennesker ses uden for Husene, naar der ingen Vinduer er i Murene, og naar Taget hænger tungt ned mod Jorden -da vil han dermed udtrykke, at disse Mennesker leve og spise og drikke og befinde sig vel i deres lavloftede Stuer uden at ænse, hvad der foregaar uden om dem, uden Ønske om at kaste et Blik uden for den snævre Horisont, der dannes af deres egne fire vægge.
Dette Maleri kan virke som en skærende bitter Ironi over de Mennesker, der staa og se paa Billedet og grine ad det uden at gide søge en Forstaaelse af det ny og fremmede, som har skabt den hele Kunstretning. 'Det er jer' - raaber Kunstneren til dem '- netop Jer, som bo i disse Huse'«

Print siden ud.