Portræt af en hospitalsopsynsmand. (Saint-Rémy 1889)
Portrait ofTrabu, an Attendant of Saint Paul's Hospital
Dübi-Müller Stiftung Kunstmuseum, Solothurn
Olie på lærred. 61 X46

De la Faille 629

UDSTILLINGER: Haagsche Kunstring, Haag 1892, no. 34; Den frie Udstilling, København 1893, no. 176; Stedelijk Museum, Amsterdam 1905, no. 192 SAMLINGER: J. van Gogh-Bonger, Amsterdam; Galerie Bernheim-Jeune, Paris; købt 1908 af G. Dübi-Müller

Billedet er en gentagelse, udført for Theo van Gogh, af et portræt af sygepasseren Trabu (eller Trabuc). Originalen er sandsynligvis gået tabt.
Trabu var ansat på det sindssygehospital i Saint-Rémy, hvor van Gogh var indlagt i 1889. Van Gogh omtaler sin model i et par breve (Correspondance compléte..., 604 & 605) »Jeg har i eftermiddag arbejdet på et portræt af opsynsmanden.
Hvis det ikke havde været dæmpet af et intelligent blik og et udtryk af godhed, ville det have været en sand rovfugl.
Det er en rigtig Middelhavstype ... Det danner en ganske mærkelig modsætning til mit selvportræt, hvor blikket er vagt og sløret, mens han har noget militært over sig og små, sorte og livlige øjne . . . I' 1893 virkede billedet således på den danske anmelder (Aalborg Stiftstidende)... »Paa lignende maade har van Gogh i et Portræt af »En Hospitalsopsynsmand« med kraftige Streger fortalt om denne Mands bestandig bistre Bøsighed med hvilken blot den svageste Antydning af et Smil ikke kan tænkes forenet«

Print siden ud.