Hermanus Gijsbertus Tersteeg

Var kun nogle få år ældre end Vincent. Tersteegs høje stilling må have overrasket mange af kunderne, for han så endnu yngre ud end sin alder. I forhold til de fleste af datidens forretningsmænds stive væremåde var Tersteeg usædvanlig i sin venlige holdning til de ansatte. Naturligvis ville Vincent som nevø af en af direktørerne være særligt privilegeret, men Tersteeg plejede at invitere alle de unge ansatte op til sig og sin kone i lejligheden over galleriet, hvor de boede med deres lille datter Betsy. Vincent kom der ofte og blev tæt knyttet til den unge familie. Tersteeg var hurtig til at se Vincents evner, og han overdrog ham ansvaret for fotografiske reproduktioner. Tersteeg havde tidligere været boghandler, han var stadig meget optaget af litteratur, så han og Vincent talte meget sammen om litteratur. Da Vincent senere i London fik sin depression, var det Tersteeg, der blev sendt over for at finde ud af hvordan det gik. Kort efter dette besøg fik Vincent besked fra Holland om at rejse til Paris endnu en gang. Bekendtskabet med Tersteeg fortsatte gennem årene. Da Vincent begyndte af male, nærede han i en periode forhåbninger om, at Tersteeg ville købe nogle af hans værker. I begyndelsen var hans gamle arbejdsgiver opmuntrende, men han turde ikke løbe risikoen. Han var efterhånden blev noget sat, men det var gået hen over hovedet på Vincent, som stadig antog, at familien Tersteeg var som tidligere. Vincent tog børnene, Betsy og hendes bror Johan, med på lange spadsereture i klitterne og drømte om den dag, hvor hans nye akvareller ville være udstillet i vinduet i hans gamle galleri på Plaats i Haag. Da Tersteeg blev bekendt med Vincents forhold til Sien, optrådte han usædvanlig ondskabsfuldt. Han truede med at skrive til Theo, for at få ham til at holde op med at sende penge til Vincent.


Tegning fra en af de skitsebøger, Vincent forærede Betsy Tersteeg.

Tegning fra en af de skitsebøger, Vincent forærede Betsy Tersteeg.

Tegning fra en af de skitsebøger, Vincent forærede Betsy Tersteeg.
I 1874 begynder Vincent at tegne, hvad der skulle ende med at blive ialt tre små hæfter til Tersteegs datter, Betsy. Til sidst havde han lavet mere end fyrre tegninger. De fleste af tegningerne er ganske enkle naturstudier som for eksempel en vipstjert på reden, sådan noget, som han i sin barndom havde holdt af at iagttage. Andre af dem genspejler tilsyneladende hans sindsstemning. En edderkop i midten af sit eget net, omgivet af tilfangetagne bier og fluer. En tegning af en hestevogn vækker erindringen om den gang, da hans forældre forlod ham ved porten til hans første kostskole. Betsys bøger viser enkelte tegn på talent, men næppe på genialitet. De tre skitsebøger blev senere indbundet sammen med en fjerde, som Betsy selv havde fyldt med tegninger og skriverier, og bogen gik senere i arv til hendes datter.