Vincent van Gogh

Biografi

 

Vincent's far Theodorus Van Gogh, der var præst I Groot-Zundert i det sydlige Holland og hans mor Anna van Gogh fik en dødfødt søn 30. marts 1852. Præcis samme dag året efter, 30. marts 1853, fødte Anna van Gogh endnu en søn. Fødselslægen, Cornelis van Ginneken, blev den første af Vincents mange læger og den eneste, der havde heldet med sig, kan man sige. Barnet fik navnet Vincent Willem van Gogh.

Vincent er ud af en solid borgerlig hollandsk slægt af præster, kunsthandlere og officerer. Det fortælles, at Vincent var et ganske normalt barn. Det eneste bemærkelsesværdige var, at han som den eneste i slægten var rødhåret og havde fregner. Han kunne ofte være uartig og hidsig. Dette ville Vincents mor dog ikke høre tale om, så engang da Annas svigermor ville opdrage lidt på lille Vincent, blev de to uvenner, og Vincents far måtte bruge meget diplomati, før de to igen blev venner. Vincent var de første to år af sit liv enebarn, og da forældrene jo året forinden havde fået et dødfødt barn, tror jeg, at har betydet, at Vincent blev meget beskyttet og forkælet. Han skulle formentlig også være perfekt i sin optræden. Vincent var ud af en børneflok på 6, 3 søstre og 3 brødre.

Stamtræ.

1. Theodorus van Gogh. Vincents far præst 1822-1885
2. Anna Carbentus van Gogh Vincents mor
3. Cornelis van Ginneken Vincents fødselslæge
4. Vincent Willem van Gogh storebror (dødfødt) 1852
5. Vincent Willem van Gogh maler 1853-1890
6. Elisabeth van Gogh Vincents lillesøster 1859-1936
7. Theodore van Gogh (Theo ) Vincents lillebror kunsthandler 1857-1891
8. Anna van Gogh Vincents lillesøster 1855-1930
9. Cornelis van Gogh lillebror (Cor) 1862-1900
10. Willemina van Gogh lillesøster (Will) 1862-1941
11. Johanna Cezina Bonger Theo kone (Jo) 1862-1925
12. Vincent Willem van Gogh Vincents onkel (Cent) kunsthandler 1820-1888
13. Cornelia Carbentus Vincents moster 1829-1913
14. Henrik Vincent van Gogh (onkel Hien) kunsthandler 1814-1877
15. Arie Carbentus morbror 1826-1875
16. Sophie van Bemmel Aries kone (tante Fie)
17. Johannes van Gogh (onkel Jan) Viceadmiral 1817-1885
18. Cornelis Marinus van Gogh (onkel Cor) kunsthandler 1824-1908
19. Johannes Paulus Stricker (onkel Stricker) præst 1816-1886
20. Cornelia Adriana Stricker (Kee) 1846-
21. Vincent Willem van Gogh Theo søn Ingeniør 1889-1978
22. Theo van Gogh 1920-1945 søn af Vincent Willem van Gogh
23. Andries Bonger 1861-1936 (Jo Bongers bror)
24. Johan van Gogh 1922- søn af Vincent Willem van Gogh
25. Florentius Marinus van Gogh (Floor), 1925- søn af Vincent Willem van Gogh
26. Mathilde Johanna van Gogh 1929- datter af Vincent Willem van Gogh
27. Josina Wibaut 1890-1933 (Vincent Willem van Goghs kone)


Barndom

To år efter Vincent fødsel, blev Theo født, og de to brødre blev venner for livet. Theo er også den eneste af sine søskende, som Vincent havde kontakt med ud over en smule brevveksling.

Vincent og Theo elskede at gå lange ture ligesom deres far. De tilbragte mange timer med at studere naturen, planter og dyr. Således kunne Vincent alle navnene på de biller han fandt. Han satte mærkesedler på billerne som en anden naturvidenskabsmand. Allerede dengang var han grundig og samvittighedsfuld. Grundigheden fulgte ham hele livet.

Vincent var en umættelig læser. Hans interesser var mange og vidtstrakte, han var også i stand til at dykke langt ned i et emme. Religion og samtidens romaner interesserede ham mest, og han var fortrolig med det meste lyrik og prosa fra hele Europa. Flere år efter Vincents død prøvede man at indsamle oplysninger fra dem, der havde kendt Vincent som barn. Og disse beskrivelser af ham var meget forskellige. "Stille og venlig" sagde en nabo. Tjenestepigen erindrede ham som den mindst behagelige af børneflokken. Han har næppe været et populært barn pga sin optagethed af bøger, tegning og studier af naturen, så derfor blev han formentlig opfattet som særegen, og blev ensom. Vincent gik i kommuneskolen sammen med bondedrengene indtil han blev 11 år. Herefter mente Vincent far, at han skulle i skole med nogle ligestillede drenge, så han kom nu til Zevenbergen omkring 25 km fra Zundert.

Skolen var en sprogskole, specialiseret i fransk, engelsk og tysk, og det er herfra Vincent har sit omfattende sprogkendskab. Det ses i brevene, hvor han for eksempel, i et og samme brev, kan finde på at skifte imellem sprogene flere gange. Vincent var meget ensom og ulykkelig på skolen - han havde meget svært ved at undvære familien, og han levede og åndede kun for ferierne hvor han kunne komme hjem. Det har jo nok været Theo han har savnet mest. I 1866 sluttede Vincent i Zevenbergen, og kom til realskolen i Tilburg. Her havde Vincent matematik, sprog og 4 timer i kunst om ugen. Det er bemærkelsesværdigt, at Vincent ikke, i løbet af de to år han opholdt sig dér, kunne få lært at tegne perspektiv.

Det gik Vincent godt det første år, hvor han fik høje karakterer, men midt i andet år forlod han skolen, måske fordi der kom ny skoleforstander, eller fordi familien ikke kunne betale skolepengene, så med "forlod" skolen, ved man ikke, om det betyder" blev taget ud af skolen". Vincents liv går nu helt i stå i ca. 15 måneder, og det er måske her Vincent sygdom starter, her har han måske sin første depression. Sandheden er måske, at han blev taget ud af skolen, fordi de misfortolkede hans opførsel. Depressionen blev måske tolket som humørsyge eller pjækkesyge. Vincent havde også senere i livet flere perioder hvor han i lang tid lå brak, for så derefter at blive manisk, med fuldt knald på.

Ungdom

Vincent havde 3 onkler i kunstbranchen, og onkel Cent, som Vincent forøvrigt var opkaldt efter, tog nu ham i lære. I 1869 kommer Vincent, 16 år gammel,i lære i en kunsthandel i Haag, en filial af det parisiske firma Goupil & Cie. Dette firma havde onkel Cent nu trukket sig tilbage fra pga. sygdom. Han havde dog stadig en vis indflydelse, og på hans anbefaling, ansatte den daglige leder af forretningen, Tersteeg, den 30. juli 1869,Vincent som sælger af tryk og graveringer.

Vincent lærte nu en del af kunstnerne i Haag at kende, bl.a. Anton Mauve, gift med en kusine til Vincents mor. Mauve skulle senere få stor betydning for Vincents beslutning om at blive kunstner. Vincent begynder nu også at gå til bibeltimer. Har har, sikkert pga af en stærkt religiøs opdragelse, en dyb og instinktiv sympati for de fattige og ulykkelige. Efter en lang arbejdsdag, slider han hårdt med disse bibeltimer - han er forsat lige så grundig og slidsom som i sin barndom. Vincent læste meget, også kærlighedsdigte og skildringer af ungdommelig forelskelse. Han befandt sig bedst i ældre menneskers selskab, hvor der blev konverseret om kunst og litteratur. Theo og Vincent tilbragte august 1872 sammen, fordi familien mente det var godt for Theo da han nu også skulle i lære som kunsthandler i Bruxelles. Denne måned bragte dem endnu tættere sammen end tidligere. De gik som så ofte før lange ture sammen, og det er måske her at de to har indgået en aftale om gensidig loyalitet og lovet hinanden, at uanset hvad der skete i fremtiden, ville de altid stå hinanden bi.

Der er bevaret omkring 670 breve fra Vincent til Theo, og brevvekslingen er startet i 1872, desværre er brevene til Vincent ikke bevaret. Brevene bliver mere og mere personlige. I et af brevene fra denne periode, hvor Theo er startet i Bruxelles, skriver Vincent til Theo, at hvis han er nedtrykt, skal han bare begynde at ryge en pibe tobak, det er et godt middel, en idé, som Vincent havde fra Charles Dickens. I 1873 bliver Vincent endelig udlært, og fik en god udtalelse af Teersteg, der for øvrigt kun er et par år ældre end Vincent ,hvorefter Vincent startede i Goupil & Cie's afdeling i London.

Kærlighed

Som 20 årig forelskede Vincent sig første gang, i Eugenie Loyer, der var datter af hans ny værtinde, Mrs. Ursula Loyer, der hvor han boede til leje, mens han var i kunsthandelen i London. I 9 måneder var han forelsket i Eugenie, men da den noget klodsede, rødhårede Vincent endelig erklærer sin kærlighed for den yndige pige "Vincent siger nu kan vi godt gifte os" uden nogen sinde at have friet eller andet, så meddeler hun Vincent, at hun igennem længere tid har været hemmeligt forlovet med Samuel (en tidligere lejer i huset). Vincent ville ikke acceptere dette svar, hun måtte vel skifte mening på et tidspunkt, men det gjorde hun ikke. Vincent tabte interessen for arbejdet, og uge efter uge hengik i mørk depression.

Depression

Den oplevelse giver Vincent et knæk. Vincent bliver meget deprimeret da Eugenie Loyer ikke vil gifte sig med ham. Vincent's forældre mener at den berygtede tåge i London måtte være skyld i Vincents depression/tungsind. Vincent bliver nu forflyttet til firmaets afdeling i Paris, men i starten af 1875 kommer han tilbage til London. Vincent bliver fyret i 1876, fordi han var meget uenig med ejeren, og fordi Vincent er meget uomgængelig. Vincent mente ikke altid, at kvaliteten af de varer de solgte var god nok, det var ikke ordentlig kunst i hans øjne. Vincent kunne finde på at sige til kunderne, at det skidt skulle de ikke købe, for det var i hans øjne ikke noget værd.

Kristendom/lærer

Blev nu besat af evangeliet. Og dette at han nu gav sig helt hen til evangeliet, var formentlig en reaktion på de to store nederlag han havde lidt. 1.) Eugenie havde afvist ham. 2.) Var blevet fyret fra sit arbejde som kunsthandler. Men inden han rigtig gik i gang med evangeliet, fik han job som lærer i Ramsgate på en kostskole med 24 drenge. Han underviser bl.a. I tysk og fransk. Stillingen her var ulønnet, han fik kun kost og logi. I denne periode har han helt lagt kunsten på hylden. Han studerer ivrigt bibelen. I breve til Theo fortæller han hvor glad han er for at have fundet en stærk tro på Gud. Efter ca. 1 måned i Ramsgate får Vincent nu job i Isleworth i udkanten af London. Her læser han bl.a. H. C Andersen for børnene. Han er meget optaget af at prædike for de fattige landarbejdere i Londons forstæder.

I Julen 1876 vender Vincent hjem til forældrene. De er noget forfærdede over at møde Vincent, som jo slet ikke mere er den pæne unge mand, de satte i kunsthandlerlære. De er noget betænkelige ved hans fremtid. De er dog glade for at erfare at Vincent nu vil være præst. Vincent får dog ikke mulighed for at komme i gang med studierne med det samme. Han får først ansættelse i en boghandel i Dordrecht. Det er ikke noget for Vincent at sælge bøger, så endnu et nederlag føjes til.

Teologistuderende

Faderen tager nu til Amsterdam med Vincent. Han kommer til at bo hos sin onkel Jan, viceadmiral Johannes van Gogh. Fra midten af 1877 er Vincent godt i gang med at læse til præst. Efter et år føjes der dog endnu et nederlag til i rækken. Studierne er for vanskelige og Vincent holder op med at læse. Han vil dog fortsat gerne være prædikant.

Missionær

Faderen hjælper ham endnu en sidste gang. Sammen tager de til Bruxelles. Der kommer Vincent på missionsskole og tager et 3 mdrs. kursus, og er herefter lægprædikant. Vincent får dog ingen ansættelse efter kurset, sikkert pga. sit vanskelige sind og sære opfattelser. Vincent rejser så hjem til forældrene igen, men efter kort tid flytter han til et kulminedistrikt, kaldet Borinage i Belgien. Vincent slår sig ned i byen Wasmes. Bor hos byens bager. Her arbejder folk under umenneskelige vilkår. Her er Vincents chance for at vise kristen kærlighed. Han deler alt med disse mennesker. Vincent flytter end i en faldefærdig rønne, fordi han vil ikke vil bo finere end de mennesker han er iblandt, og det er bl.a. en af årsagerne til at han endelig bliver fyret, fordi hans foresatte ikke synes at han viser værdighed! i arbejdet.

Vagabond

Nu er bunden nået. Familien ser ikke mere håb for Vincent. Han lever som en vagabond, men forkynder stadigvæk. Familien hører ikke noget fra ham i over et halvt år. End ikke Theo fik brev. Det skyldes måske, at Vincent er sig bevidst, at hans voksne liv har været en lang vandring fra fiasko til fiasko.

Fremtiden

I den kirke Vincent havde arbejdet som lægprædikant, mødte han en pastor Pietersen, som malede i sin fritid. Vincent tegnede mest i denne periode, som varede det meste af det næste år. Ud over at tegne læste Vincent mange bøger af kendte forfattere. Nu efter godt et halvt år modtager Theo, som på dette tidspunkt er ansat hos Goupils i Paris, et brev fra Vincent som meddeler ham, at han nu har besluttet sig til at blive kunstmaler.

Hele familien har nu tabt troen på Vincent. Men nu ved han selv hvad han vil - han vil være maler. Kun Theo tror vel lidt på Vincent, for han støtter ham nu af økonomisk, hvilket han skulle komme til resten af livet. På dette tidspunkt har Vincent vel ikke noget udpræget talent for at male, men tegne det kan han, og i efteråret 1880 tager han til Bruxelles. Han søger ikke optagelse på Akademiet, for han har ikke megen fidus til akademikere. Han var bange for, at professorerne ville ligne hans tidligere evangeliske foresatte. I disse måneder møder en del andre malere bl.a. Anton van Rappard, som han havde mødt i Paris. De bliver venner. Deres brevveksling er bevaret. Van Rappard går på Akademiet, han lærer nu Vincent at tegne perspektiv og lånte ham anatomiske billeder. Vincent er nu 27 år. I foråret 1881 flytter Vincent hjem til forældrene igen. De nu bor nu i Etten, nogle få kilometer fra Zundert. Han ankommer udsultet og pjaltet Her maler han bondelivet. Ofte sammen med Van Rappard, som kom på besøg. Vincent havde indtil da,kun benyttet blyant til sine tegninger. Nu begynder han at studere akvarel, og bruge rødt blæk.

Forelskelse

I sommeren 1881 kommer Vincent kusine, Kee Voos, på besøg i præstegården i Etten. Hun har lige mistet sin mand, og sørger stadig over dette. Vincent forelsker sig voldsomt i hende, men hun afviser ham, og rejser hovedkulds hjem. Vincent er dybt fortvivlet, igen et nederlag. Vincent må erfare, at han igen mister drømmen om at realisere egen familie. Efter et større skænderi med sin far, beslutter Vincent sig til at rejse til Haag. Han opsøger Anton Mauve, for af ham at lære at male. Anton Mauve er en grundig mand. Han sætter simpelthen Vincent til at male gipstorsoer. Det er i denne periode der kommer en bestillingsopgave, den eneste Vincent nogen sinde får. Opgaven består i 20 tegninger. Mauve skubber nærmest Vincent ud af døren med en kasse oliemaling og gipsfigurer, han er ikke indstillet på, som Vincent nok havde regnet med, at bruge flere timer om dagen på dette geni!

Vincent møder og flytter sammen med luderen Clasina Maria Hoornik kaldet "Sien" der venter sit 5. barn. Denne kvinde mener jeg ikke han forelsker sig i, men Vincent har en tro på, at han kan redde hende fra gadelivet som luder. Og samtidig har han et meget stort ønske: at have sin egen familie. Vincent kunne ikke holde Sien fra gadelivet som luder, og de skilles efter ca. 18 måneder. Presset fra familiens side har også haft en stor betydning, bl.a. førte hele situationen til et opgør med Anton Mauve, som helt slog hånden af Vincent. Familien overvejede endda at få ham umyndiggjort. På dette tidspunkt får Vincent konstateret syfilis, og er indlagt i en periode. Men Vincents egne tanker og bekymringer drejer sig om det at male. Efter bruddet med Sien flytter Vincent til det afsides Drenthe i det nordlige Holland, hvor han maler bondebefolkningens liv. Han opholder sig dér et par måneder.Hans humør er ikke det bedste.

Hjemme igen

Sidst på året 1883 flytter Vincent, 30 år gammel, endnu engang hjem til forældrene, der nu bor i Nuenen. Han får indrettet et atelier i en sidebygning. Han bliver her i ca. 2 år. Vincent er til spot og spe, af flere. Han har fuldstændig mistet interessen for at gå i kirke. Og tænk præstens søn gik ikke engang i kirke.!!!! Desuden klær' han sig underligt og sjusket, og han slæber rundt på et staffeli og en stor taske "hvor der bare lå et par tegneblyanter i". Hans adfærd er set med byens øjne aparte. Han var knotten og svær at omgås. Vincent tager ikke afstand fra kristendommen, men han mener, at den kristendom, som kirken forkynder, er falsk. Kristendom er for ham ikke love og regler, der skal overholdes. Kristendom for ham er: som han gjorde: bl.a. tage sig af luderen Sien. Vincent bestilte ikke noget, han arbejdede ikke. Han klatmalede lidt, men det kan man jo ikke leve af! Kunne han dog så bare male noget folk ville købe, male noget man kunne blive lidt oplivet af, men nej. Yderligere gik han altid i det samme tøj og lignede en vagabond. Argumenterne var mange.

Det er i denne periode at Vincent maler billedet "kartoffelspiserne" vel nok det mest kendte af hans billeder. Vincent sender et udkast til sin ven van Rappard, som skriver tilbage, at det billede kan han da ikke mene noget alvorligt med. Rappard synes, at motiv og udførelse er helt hen i vejret. Herefter ryger dette venskab. I 1884 har Vincent et forhold til naboen Margot Begemann, som er meget forelsket i ham. Vincent er i en periode en del sammen med Margot, men hendes søstre er meget imod "betagelsen". Da han alligevel begynder at trække sig, forsøger Margot selvmord med stryknin, men havde dog også taget noget modgift så hun ikke døde. I breve til Theo fra efteråret 1984, bringer Vincent sin idé på banen om at tage til Antwerpen for at dygtiggøre sig. Da Theo fortæller ham hvor svært det er at sælge Vincents mørke billeder i Paris, hvor moderne malere bruger en meget lysere palet, går det op for Vincent, hvor lidt han virkelig ved om den nyeste udvikling indenfor kunsten. Han kunne kun vanskeligt fatte hvad Theo mente når han skrev om "impressionisme", noget Vincent aldrig selv var stødt på i Holland. Vincents far dør i marts 1885, og moderen rejser fra Nuenen. Vincent har i denne periode malet hundreder af billeder, uden at et eneste blev solgt. En marskandiser overtager en del for en slik, og resten brændes.

I november 1885 tager Vincent til Antwerpen, og kommer på et kunstakademi igen. I starten gik det som altid godt. En af de andre elever har fortalt: " En morgen trådte Vincent ind i klassen med 60 elever iført en blå bluse som dem de flamske kvæghandlere gik med, og en pelshue på hovedet." I stedet for almindelig palet brugte han et stykke træ fra en pakkasse hvor der havde været gær og sukker. Vincent begyndte at male som en rasende, han lagde malingen så tykt på, at det dryppede fra lærredet ned på gulvet. Efter denne episode måtte Vincent holde op på akademiet!

Paris

I marts 1886 ankommer Vincent til Paris. Der bliver han nu de næste 2år, hvor han bor sammen med Theo i rue Lupic 54. I Paris udvikler Vincent sin malekunst meget. Han bliver påvirket af impressionisterne, og på den baggrund begynder han at bruge lyse og lettere farver, i modsætning til "kartoffelspiserne". Vincent lærer en masse kunstnere at kende, (Degas, Manet, Toulouse Lautrec, Sisley, Signac, Seurat, Monet, Pissaro, Gauguin og især den meget unge Èmile Bernard, som skulle blive han bedste ven. Flere af dem maler/tegner Vincents portræt. Efterhånden blev det en stor belastning for Theo, at have Vincent boende. Han var et ordensmenneske og Vincent et rodehovede, der kun tænkte på maling og at male. Han kunne ofte vække Theo midt om natten fordi han ville høre hans mening om et billede. Da Theo skulle passe det arbejde, der gav dem begge mad i munden, gik det ikke i længden. Vincent arbejder meget i denne periode med tanken om at oprette et kunstnerkollektiv, hvor de kan leve sammen efter bedste kommunistiske principper. (Alt skal de være fælles om, klæder, indtægter, mad, malergrejer.

Arles

Den 20. februar 1888 ankommer Vincent til Arles i sydfrankrig. Vincent møder her den danske maler Christian Mourier-Petersen som han bliver ven med. Om ham siger Vincent: "han arbejder tørt, korrekt og forsigtigt, men det gør ikke noget, for han er ung og intelligent… han har penge nok til at nyde livet." Christian Mourier-Petersen flytter senere på året til Paris og kommer til at bo hos Theo. Vincent flytter ind på et lille værelse på hotellet (Arrel Rue Cavalerie 30). Det var her han malede sin mandelgren. Vejret var ikke til at han kunne komme ud at male.Hans helbred er ikke det bedste, men han maler meget. Til sidst fyldte hans malerier det meste af hotellet, så han lejede "Det gule hus"

Vincent skriver i brev 469 F til Theo at han ville lave et sted til trætte droskeheste fra Paris, de skulle på græs når de var udkørte, det var jo alle de fattige impressionister han mente, han havde vel ikke glemt drømmen fra Paris. Og det er nu hans agt at lave et sådant sted i det gule hus. "Hans atelier i syden". Denne idè om et "Sydens atelier", som van Gogh kaldte det, kan ses i sammenhæng med hans interesse for Barbizon-skolen, der tidligere i århundredet havde været en form for kunstnerkoloni af landskabsmalere i landsbyen Barbizon ved Fontainebleau-skoven i det nordlige Frankrig. Det, som han forestillede sig, var en gruppe af malere, der kunne støtte hinanden kunstnerisk, socialt og økonomisk i arbejdet for fremtidens kunstneriske udtryk. Barbizonskolens malere, som Thèodore Rousseau, Millet, Diaz, Duprè, Daubigny ovs., havde betydet meget for van Gogh, også inden han selv gav sig til at male. Det kunne denne "skole", som havde indført landskabsmaleriet i den nyere franske kunst, og hvis billeder af bondelivet til stadighed var af stor betydning for van Gogh.
Vincent beskriver det gule hus således: gult udenfor, kalket hvidt indeni, og gulvet er af røde mursten. Huset er det halve af en dobbeltejendom. Der er jo især en Vincent har knyttet sig tæt til i sin tid i Paris, og det er Gauguin. Vincent arbejder nu ihærdigt med at få indrettet et værelse til Gauguin i det gule hus. Sammenligning: Vincent skriver i et andet brev til Theo at naturen i Arles minder om Wagners musik: selv om den bliver spillet af et stort orkester, taber den ikke i intimitet. Vincent tænker nok her på alle farverne i naturen, og alle de farver han nu har på paletten.

Praktisk sans

Vincent havde ingen. Gauguin beskriver det efter at havde boet hos Vincent. Til trods for at han havde lejet det gule hus, havde han dog næsten ingen møbler, så han blev boende på hotellet, også selv om hans økonomi var elendig.

Misbrug

Vel specielt i den tid Vincent boede i Paris drikker og ryger han meget. Det han drikker er Absinth, den tids narkotikum. Det var en uklar gullig væske, med et smaragdgrønt skær, der i 1915 blev forbudt. Absinth havde hallucinogene egenskaber. Absinth får navnet: La Feè Verte der betyder "den grønne fe." Det skulle drikkes langsomt over hele dagen, så man kunne vedligeholde en drømmeagtig tilstand hele dagen. "den grønne fe" var notorisk pervers * i den måde hvorpå den påvirkede folk. Absinth fik skylden for mange af den tids forbrydelser, og mord.

For Vincent som hele tiden var besat af gnavende bekymringer, må en sådan udfrielse, som Absinth gav, have været svaret på alle hans bønner. Og med hensyn til den tobak Vincent røg var det alm. tobak? Han siger selv et par gange "jeg har røget for meget". I brev 481 F skriver Vincent til Theo "jeg var sikkert ved at pådrage mig en lammelse, da jeg stak af fra Paris." Den lammelse Vincent her taler om er måske delirium.* Så derfor har han i lang tid haft det både fysisk og psykisk dårligt.

Han er nu begyndt at tænke over sit liv og har næsten sikkert haft en depression. Jeg mener Vincent led af maniodepressiv psykose.* Dette underbygges yderligere af den kendsgerning, at hans søster Will igennem de sidste mange leveår tilbragte sin tid på et psykiatrisk plejehjem. I brev 481 F skriver Vincent " Det har kostet mig dyrt, min Gud, hvilket tungsind og hvilket mismod" Han er begyndt at tænke over tingene i stedet for at gøre alt for at undgå at tænke. * delirium. forvirring, vildelse, især om drankergalskab Delirium tremens ( rystende delirium) * maniodepressiv. snart opstemt, snart dybt nedtrykt.

Færdig med kvinder

Vincent har nu anlagt en enkel livsstil/livsanskuelse. Citat " masser af koldt vand, frisk luft, enkel og god mad, klæde sig godt på, en ordentlig seng, og så holde sig fra kvinder." Det med at holde sig fra kvinder er vist ikke helt lykkedes Vincent, for i brev 482 F skriver han til Theo, at han går på soldaterbordel. Og jeg vil tro, at det er der han lærer luderen Rachel at kende, det er jo til hende han senere afleverer sit den afskårne del af sit venstre øre

Vincents liv i Arles

Hvordan havde Vincent det i Arles. I brev 489 F skriver Vincent til Theo "Ensomhed, bekymringer, fortrædelighederne, det uopfyldte behov for venskab, og sympati - det er svært at bære." Vincent drømmer her om at leve på en solfyldt eng, ved en flod i selskab, med andre malere, og føre slægten videre. (altså få kone og børn) Vincent tager 30 maj 1888 nu på en rejse i 5 dage ud til havet Saintes - Maries de la Mere en lille fiskerby. Vincent er tilbage i Arles 3 juni 1888.

Vincent var meget opsat på at få sin kunstnerven Gauguin til Arles. Gauguin stritter længe imod, men Gauguin mangler altid penge, så da Theo tilbyder ham penge for at rejse ned til Vincent giver han efter og rejser til Arles. Gauguin ankommer til Arles 23 oktober 1888. Vincent har glædet sig voldsomt meget til at han skulle komme, og har indrettet et værelse til Gauguin. Det er i perioden inden Gauguin skulle komme, at Vincent malede næsten alle sine solsikkemalerier. En del af dem var nemlig tænkt som udsmykning på Gauguin værelse.

Vincents værelse i det gule hus.

Sammenbruddet

I starten går det godt med de to, men snart begynder disse to særprægede mennesker at gå hinanden på nerverne. Dette kulminerer 23 december 1888 hvor Gauguin er på vej ned til deres lokale værtshus. Vincent følger efter Gauguin med en barberkniv og i vildt oprør, dette sikkert pga. at Gauguin længe havde truet med at rejse. Gauguin vender sig om imod Vincent og råber af ham. Dette får Vincent til at vende om og gå hjem. Gauguin overnatter på hotellet, sikkert fordi han er utryg ved Vincent. Denne nat imellem 23.-24. december skærer Vincent en del af sit venstre øre af, afleverer det på bordellet til luderen Rachel. Politiet finder Vincent næste dag, hvor han næsten er livløs pga. blodtab. Han bliver indlagt på hospitalet, og er der de næste 14 dage.

Sindsygen

Fra nu af og resten af hans liv er han plaget af sindssyge. Med jævne mellemrum lider han af angstanfald, og forfølgelsesvanvid. Vincent bliver i maj 1889 indlagt på sindssygehospital i Saint Remy. En lille by få kilometer fra Arles. Her bliver han i næsten et år. Et af de første billeder Vincent maler i Saint Rémy er "blå Iris" der næsten 100 år senere bliver solgt for 53,9 millioner dollars. I juni 1889 gifter Theo sig med Johanna Bonger, og mange har gjort spekulationer omkring den betydning det fik for forholdet mellem de to brødre. Vincent fik tilbagefald og var stadig meget syg. I januar 1890 kommer 6 af Vincent billeder på udstilling i Bruxelles, og samme år kommer 10 af hans billeder på udstilling i Paris.

Et af Vincents billeder (f495) bliver solgt på udstillingen i Bruxelles for 400 fr. Folk er nu ved at blive begejstrede for hans malerier.I maj måned 1890 rejser Vincent fra Provence. Han skal til Auvers-sur-Oise, en lille by ca. 40 km nord for Paris. Hensigten var at han skulle opsøge og blive behandlet af Dr. Gachet, som Theo havde fået anbefalet.Theo og Jo Bonger har fået en lille dreng, og Vincent opholder sig hos dem i Paris tre dage - drengen bliver opkaldt efter Vincent, hvad der rører ham meget, men også giver ham tanker om hvilket ansvar han har for den lille nevø. I Auvers flytter Vincent ind på Ravoux kroen.

Vincent og Dr.Gachet kommer godt ud af det med hinanden, Vincent er glad for at han nu har en at diskutere kunst med. Vincent maler et billede af Gachet, og kunstkendere opfatter i dag portrættet som et af de bedste Vincent har lavet. I 1990 blev billedet solgt for 520.000.000 kr. - den højeste pris for et maleri nogensinde.I de 70 dage Vincent nåede at opholde sig i Auvers malede han 80 billeder. Vincent liv bliver mere og mere håbløst. Han er godt klar over, at det økonomisk går dårligt for Theo, som heller ikke er rigtig rask. Theo lider af en nyresygdom. Vincent har vel nok gjort sig tanker om hvordan det skal gå ham, hvis Theo ikke mere kan sende penge til ham.

Selvmord

Den 27 juli 1890 går Vincent ved aftenstide ud over markerne, her skyder han sig i maven. Han dør dog ikke og får slæbt sig hjem på sit værelse. Der bliver sendt bud efter Gachet, som dog mærkeligt nok ikke får Vincent indlagt på hospitalet. Gachet sender bud til Theo, som kommer og finder Vincent siddende i sengen rygende på sin uundværlige pibe. Vincent dør som følge af blodtab 29 juli 1890. (Dødsannonce). Vincent bliver begravet på kirkegården i Auvers-sur-Oise.

Vincent død bliver et hårdt slag for Theo, som kort tid efter Vincents død bliver syg, afskediges fra sit arbejde, og bliver indlagt på et sindssygehospital i Utrecht, hvor han dør af en nyrelidelse 21. januar 1891 34 år gammel. I 1914 bliver Theos jordiske rester flyttet til Auvers-sur-Oise hvor to små gravsten med navnene Vincent van Gogh 1853-1890 og Theodore van Gogh 1857-1891 findes. To meget spartanske grave i forhold til næsten alle de andre grave, kan jeg sige da vi selv har været der. Hvis du har været så ihærdig, at du har læst hertil, så skal du vide, at der er mange flere anekdoter spredt omkring på siderne - god fornøjelse!

John Christensen