Nyt om Van Gogh!

[sureforms id='35990']

Vincent Van Gogh Udstilling i Paris: Oplev de Sidste Mesterværker

Vincent Van Gogh udstilling i Paris – en gammel drøm

De sidste billeder samlet

Udstillingen i Paris er en samling af billeder fra Vincent van Goghs to sidste måneder. Udstillingen er unik. Man kan se en stor samling af de malerier, Vincent malede kort før sin død. Det er muligt at se mere end 50 malerier og 30 tegninger og skitser af Vincent van Gogh. Det er exceptionelle lån fra private, samlinger og museer fra hele verden. Kunstværkerne har aldrig før været udstillet sammen.

Udstilling var en gammel drøm

Vincent havde i alt produceret 74 malerier og 33 tegninger i de sidste to måneder. Han drømte om at få dem udstillet.  

I de sidste dage af sin levetid valgte Vincent sit eget billedlayout på af 50 × 100 cm. Det havde man ikke set før. Teorien er, at Vincent planlagde at sætte sin egen udstillingen op med malerier i dette format. I serien indgår de mest gennemførte billeder: Landskab i regn, Hvedemark med krager, Landskab i aftenrøde og Rødder. 

Vincent nåede ikke selv at gennemføre sin udstilling. Men nu er hans kendte billeder samlet på en drømmeudstilling i Paris.  

Vincents sidste dage og hans død i Auvers

Vincent van Goghs sidste opholdssted var i den lille by Auvers-sur-Oise 30 km nord for Paris. Han havde lejet et loftsrum på 7 kvadratmeter på kroen Auberge Ravoux. Det kostede tre og en halv franc for logi og lidt daglig mad. To måneder senere døde han i samme rum med sin bror Theo ved sin side.  

Se de sidste billeder leve

I mange år troede man, at Vincents sidste billede var Hvedemark med krager. Men for et par år siden fandt kunsthistorikere ud af, at det sidste billede er et billede af trærødder.  Det er næsten abstrakt malet, nogle få hundrede meter fra kroen.  

Jeg besøgte udstillingen den 4. oktober.  Der var en enorm interesse. Det var ligesom en rockkoncert, hvor man knap kunne komme rundt og hele tiden blev skubbet til.  

At se de ægte malerier giver en stor, stor oplevelse. Når man står overfor Vincents ægte billeder, så ser man farverne. De gule farver skinner som guld. Billederne bliver levende. Det er en meget større oplevelse end at se reproduktioner. 

Jeg kan anbefale at tage på udstilling og se Vincents malerier på den unikke udstilling i Paris. Tal med den Levende Vincent Van Gogh på udstilling. Udstillingen er åben til den 4. februar 2024.  

AI på udstillingen

Nu kan du tale med Vincent Van Gogh.  Sig Bonjour, og han svarer levende med håndbevægelser og tale.  Det er på udstillingen i Paris på museet Musée d’Orsay, hvor Vincent er levendegjort på en digital skærm. Oplevelses-platformen bygger på kunstig intelligens ud fra 900 breve, hvor Van Gogh fortæller om sit liv og arbejde.  

Du kan også låne Vincents palet og male et landskab ved hjælp af virtual reality og anvende kunstnerens teknik, perspektiv og farver.

Se en tidslinje med Van Goghs liv.

Vincent van Goghs liv

https://youtu.be/F80Lf2z1_ig

Gå ikke glip af Vincent tip!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.