Skjulte skatte i Vincents malerier.
Da jeg var 16 år gammel kom min far og mor hjem efter en rejse til Holland og de havde set Van Gogh museum. De havde en plakat med hjem fra caféterrassen. I ved den, hvor der sidder nogle gæster ved caféborde og der er meget gule farver selvom om natten. Den plakat og det billede maleri af Vincent Van Gogh blev meget glad for og jeg hængte det på væggen i mit værelse. Jeg tog det med på Askov Højskole og jeg tog det med til Aarhus, da jeg læste teologi. Jeg var glad for det motiv af en eller anden grund. Først for nylig hørte jeg en fortolkning, der åbenbarede skatten.
En tjener og 12 gæster
- I Café Terrace at Night ligger der muligvis en skjult fortælling bag den umiddelbart hyggelige caféscene. Når man ser nærmere efter, begynder kompositionen at minde om Den sidste nadver:
- En central figur i lyst tøj står midt i billedet, omgivet af gæster, som kan opfattes som en samlet gruppe – måske en moderne parallel til Kristus og disciplene – et nadverbillede som Leonardo da Vincis?
- Der er 1 tjener i hvidt og 12 gæster i sort.
- Man kan se en af gæsterne (nr. 1) er ved at forlade et gode selskab – er det Judas?.
En vigtig iagttagelse er lyset. Den stærke gule gaslampe fungerer ikke kun som belysning, men næsten som et symbolsk centrum, der samler scenen og giver den et næsten helligt præg. Samtidig skaber kontrasten mellem det varme lys og den mørkeblå nat en stemning af noget, der træder frem af mørket – et klassisk motiv i religiøs billedtradition.
Nogle kors
Når man kigger for enden af caféen kan man se en dør. Og hvis man kigger nøje efter er der et kors i dørpanelet. Hvis man kigger på maleriet og ser på at perspektivet og malerteknikken, kan man følge linjerne, så man ofte kan i et billede. Og linjerne peger hen mod den hvide tjener og mod korset i døren.
At linjerne går hen til Jesus, den hvide tjener og til korset er til at øjne, når man først får øje på det. Uden at det dog er tydeligt markeret. Det passer godt med Van Goghs måde at arbejde på, hvor symbolik ofte er indirekte og indlejret i stemning og form frem for i klare tegn.
Endelig er der også et kors over hesten.
Fællesskab, lys på cafe og ikke i kirken
Det er værd at bemærke, hvordan scenen foregår i en café – et hverdagsrum. Hvis nadver-tolkningen holder, flytter Van Gogh det hellige ud af kirken og ind i det almindelige liv. Det bliver ikke en højtidelig religiøs scene, men et øjeblik af fællesskab, lys og nærvær midt i hverdagen.
Som i mange af Van Goghs værker er der ingen entydig forklaring. Men netop denne dobbelttydighed er en af de “skjulte skatte”: et billede, der langsomt åbner sig og inviterer os til at se mere, end det først viser.
Iagttagelserne peger på at Vincent ville male den sidste nadver – ligesom Leonardo da Vinci.
Et brev kan tolke billedet i religiøs retning
Vincent skrev et brev til sin bror Theo, efter at han havde malet billedet. Det var dateret den 29. September 1888.
I brevet skriver han: Jeg har et “enormt behov for” religion.
Han skrev yderligere: “Så jeg går ud om natten for at male stjernerne. Og jeg drømmer altid om et maleri som det, med en gruppe livlige figurer af venner”.
Skjulte skatte i Vincents malerier – flere eksempler.
Det er et eksempel på de mange skjulte budskaber, jeg synes man kan se i Vincents-malerier. Når man så tænker på hans historie, at han var ud af en lang række af præster og missionærer. At han var meget interesseret i Bibelen. Han begyndte at læse teologi og prædikede i kirker, men ikke var så glad for det klassiske teologi og søgte efter noget andet. Han blev missionær og levede, som han lærte.
Men da præstegerningen mislykkedes, så valgte at bruge malerier, da han fortsat ønskede at pege på noget større. Pege på evigheden. Det han så som andre ikke kunne se i naturen og med mange symboler peger han på Gud og Jesus.
Interessante fakta
Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark. Mattæus-evangeliet 13,44
Stjernekonstellation. Vincent skriver til sin søger Willemien: ‘Jeg elsker at male på stedet om natten.’ Det viser sig atronomiske studier, at stjernekonstallationen er præcis som det var om natten den 16. eller 17. september 1888.