Forholdet mellem Vincent van Gogh og Dr. Paul Gachet er et af de mest fascinerende i Van Goghs sidste levemåneder. Det var både et læge-patient-forhold, et venskab mellem to følsomme mennesker og et møde mellem to mænd, der begge kæmpede med melankoli. [886 (889,…gh Letters]
Hvem var Dr. Gachet?
Paul Gachet var læge i Auvers-sur-Oise. Han interesserede sig stærkt for kunst og kendte flere af impressionisterne, blandt andet Camille Pissarro og Paul Cézanne. Da Vincent flyttede til Auvers i maj 1890, var det efter anbefaling fra kredsen omkring Theo van Gogh, at han skulle være under opsyn af Gachet. Han blev ikke indlagt, men skulle lejlighedsvis ses af lægen.
Et møde mellem ligesindede
I de første uger virkede Van Gogh positiv. Han fandt Gachet intelligent og kunstforstående. De talte om kunst, og lægen sad model for et portræt, som siden blev et af verdens mest berømte malerier. [886 (889,…gh Letters]
Men forholdet var ikke helt enkelt.
Van Gogh mente hurtigt, at Gachet selv led af nervøse problemer. I andre breve fra perioden beskriver han lægen som næsten lige så plaget og melankolsk som ham selv. Van Gogh skrev faktisk, at han troede, Gachet var “mere syg end jeg”. Dermed opstod et paradoks: den mand, der skulle hjælpe kunstneren psykisk, virkede selv skrøbelig.
Portrættet som psykologisk studie
I brevet til Willemien van Gogh skriver Vincent:
“Jeg har malet et portræt af hr. Gachet med en melankolsk udtryksform…”
Det berømte portræt viser lægen siddende med hovedet støttet på hånden. Ansigtet virker træt, sorgfuldt og eftertænksomt. Van Gogh understreger i brevet, at nogle måske ville opfatte udtrykket som en grimasse, men netop dette interesserede ham. [886 (889,…gh Letters]
For Vincent blev Gachet et symbol på det moderne menneske:
- intelligent
- følsomt
- udmattet
- plaget af indre konflikter
Portrættet handler derfor lige så meget om den menneskelige tilstand som om lægen selv.
Spejlbillede af Van Gogh
Mange kunsthistorikere ser i dag portrættet som et dobbeltportræt.
Officielt forestiller det Gachet, men lægens melankoli afspejler også Van Goghs egen sindstilstand. Når Vincent skriver om “lidenskab”, “forventning” og “et råb” i moderne ansigter, taler han sandsynligvis lige så meget om sig selv som om sin model. [886 (889,…gh Letters]
På den måde blev Gachet et spejl, hvori Van Gogh kunne undersøge sine egne følelser.
Efter Van Goghs død
Efter Vincent van Goghs skudsår den 27. juli 1890 blev Dr. Gachet tilkaldt. Sammen med Theo van Gogh var han hos kunstneren i de sidste timer. Vincent døde to dage senere, den 29. juli.
Gachet bevarede flere af Van Goghs værker og tegnede senere et rørende portræt af den afdøde kunstner ved dødslejet. Han bidrog også til, at mindet om Vincent blev bevaret i de første år efter hans død.
Hvor tæt stod de egentlig?
De kendte faktisk kun hinanden i omkring to måneder, men på den korte tid opstod en usædvanlig forbindelse. De delte:
- interesse for kunst,
- erfaring med sygdom og melankoli,
- følelse af at stå lidt uden for det borgerlige samfund.
Deres forhold var præget af både tillid og tvivl. Van Gogh respekterede Gachet, men tvivlede også på hans evne til at hjælpe ham. Derfor er relationen så menneskeligt interessant: to sårbare mænd, der forsøgte at forstå hinanden, mens begge kæmpede med deres egne indre dæmoner. [886 (889,…gh Letters]
AI oplæg